Slægtsdata side 1 (Noter)

Tilbageholdelse af datoer for fødsel og ægteskab , for personer der lever.

Tage Bregnholt Jensen{I1} (f. , d. ?)

Fornavn: Tage Bregnholt

Retur til hovedside


Tove Merete Petersen{I2} (f. , d. ?)
Fornavn: Tove Merete

Retur til hovedside


Thomas Bregnholt Goske{I3} (f. , d. ?)
Fornavn: Thomas Bregnholt
Fornavn: Thomas

Retur til hovedside


Bo Bregnholt Jensen{I4} (f. , d. ?)
Fornavn: Bo Bregnholt
Fornavn: Bo

Retur til hovedside


Erik Aksel Bregnholt Jensen{I5} (f. 16 May 1910, d. 6 Jun 1998)
Notat: født 16 maj 1910. Burmeistergade 3. af Katrine Andersen og Kusk Jens
Albert Emil Jensen døbt d. 1 august 1910 af pastor Berkow i hjemmet,
fremstillet i kirken 26 februar 1911. faddere: kommis Niels Andersen
Helsingør, arbejdsmand Villiam Jensen Nørre Alslev, frk Kirstine Andersen
Borup, frk Kirstine Jensen Nørre Søgade 33.

forældre: ugift (overstreget) Kathrine Andersen og Kusk Jens Albert Emil Jensen og hustru. ligeledes er der føjet ugift til i nr. kolonnen, men dette er også overstreget. Erik er født 16 maj og forældrene er gift 5 juni.
Notat: Blev ved Gudruns død og begravelse flyttet til Rødovre Kirkegård, så de nu ligger begravet sammen.
Kilde: (Døbt)
Media: Attest o.lign.
Abbreviation: dåbsattest
Title: dåbsattest , fremstillet i vor frelser kirke d.26/2-1911
Kilde: (Begravelse)
Media: Gravsten
Abbreviation: Grøndalslund kirkegård GU 104
Title: Grøndalslund kirkegård GU 104
Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1925
Title: database
Fornavn: Erik Aksel Bregnholt
Begivenhed: Type: Alt. begravelse
Date: 2 Sep 2004
Place: Rødovre Kirkegård
Note: Da Gudrun døde blev Erik flyttet til Rødovre kirkegård, så de er begravet sammen
Begivenhed: Type: Levnedsforløb
Note: Erik har skrevet dette til Bo i September 1983 da Bo i skolen havde om gamle dage og om hvordan man levede da bedstefar var ung. Jeg er født 16 maj 1910. Mine forældre havde et statshusmandssted på 7½ Tdl. land. Vi havde en hest, nogle køer, grise, høns, ænder og kaniner. Det var min opgave at sørge for at høns ænder og kaniner fik frisk grønt hver dag, så min far havde lavet en lille le der passede til mig, så jeg kunne slå græs hver dag. Da jeg var 7 år begyndte jeg i skolen. Der var 8 km til skolen. Vi var 8-10 drenge og piger der fulgtes ad. Vi gik frem og tilbage. Der var ikke noget med at blive kørt. Da jeg var 9 år flyttede vi til København. En dag kom en ind til min far og spurgte om han ville sælge sin ejendom for 25.000,- kr. Det syntes min far var et godt tilbud, så han sagde ja. Far købte en forretning i Oehlensschlagergade. Det var en sjov forretning, der kaldtes Spækhøkeren og Hørkræmforretning, den slags findes ikke mere. I den ene ende af forretningen var der kød og slagtervarer, i midten var der kolonial og købmandsvarer og i den anden ende grøntsager og bagved havde vi kul og koks og brænde. Når jeg kom hjem fra skole skulle jeg fylde kartofler i poser, så de var parat når kunderne kom. Jeg kan huske at jeg skyndte mig, så jeg var parat, hvis kundene ville have bragt varerne hjem, for så vankede der drikkepenge. 1 øre, sommetider 2 ører. Det lyder ikke af meget men den gang var 1 øre lige så meget værd som 1 kr. er idag. Drikkepengene købte jeg 2 øres sparemærker for i skolen og når jeg havde samlet 100 mærker blev de sat ind i sparekassen.
Du spørger om vi havde tid til at lege. Ja, det tror jeg nok at vi havde, men det var nok anderledes end du er vant til. Da vi boede på landet skete der jo hele tiden noget interessant, som du jo nok også har oplevet hos morfar og Torsten. Køerne skal malkes og de kælver. Soen får smågrise. Der udruges kyllinger og ællinger og kaninerne får killinger og i marken sker der jo også noget nyt hver dag. Jeg tror ikke at jeg (vi) var optaget af alt det der skete omkring os, og det var vores leg. Jeg kan ikke huske at jeg har haft noget købt legetøj. Min far lavede en slæde til mig og mine søstre og min mor syede kludedukker til dem, ellers legede vi vel det vi fandt som drenge stadig gør. Kulørte sten og mærkelige sager.
Jeg tror det har meget stor betydning at børn vokser op og deltager i det arbejde deres forældre har, når det vel at mærke kan gøres til en leg, og ikke til et hårdt og surt pligtarbejde.
Du spørger om vi legede med piger. Jeg legede måske en gang imellem med mine søstre. Pigerne gik i Pigeklasser og havde deres halvdel af skolegården, al den tid jeg gik i skole, og drengene i drengeklasser og den anden halvdel af skolegården, delt med et højt plankeværk og det var strengt forbudt drenge at komme på pigernes område og omvendt. Også udenfor skolen var det forbudt at genere pigerne, det har mange drenge måtte bøde for med 3-5 eller 10 slag af spanskrøret. Vær glad for at det er afskaffet.

notater fra samtale med far(Erik) og mor(Gudrun) d. 5 april 1993: Da far & Mor blev gift boede de i H.C. Lumbyesgade . I slutningen af 1941 flyttede de til Jellingegade 5. i sep. 1947 fik de forretningen i Lipkesgade 22 og et par måneder senere flyttede de til Lipkesgade 20 sth. fars data menes at være følgende: født i Burmeistergade
flyttede til fjordgården v. Holbæk. Gevninge sogn 1914-15 fik Albert(farfar) et statshusmandsbrug i Sveje Merløse
her begyndte Erik at gå i skole i Holbæk (sønderskole ?) 1916-18 1920 ca. flyttede de til København Oehenslaegergade 76. far fortsatte i
i Oehenslaegergades skole.
boede herefter hos forskellige f.eks. farmors fætter Chr. Kruse
Findlandsgade 31, 5. om sommeren boede de i kolonihave. 1922 ca. købte de et ismejeri hvor der hørte lejlighed til. Her gik far i Sct.Hans gade skole (mellemskole) 1923-24 flyttede de til Lipkesgade 20 kld. bagved rulleforretningen. 1923 ca. købte de en grøntforretning i Lipkesgade 22. men der hørte ingen lejlighed til. Et par år efter flyttede de til lejligheden over forretningen i nr. 22. 1926 mellemskoleeksamen 1927 realskoleeksamen på Nørre Alle skole 1927 okt. arbejde hos gartner Hans Jensen i et år 1 maj 1929 til 1 maj 1930 Nøbøllegård i Holeby som landbrugselev 1931 efterår blev Albert syg og far kom hjem for at hjælpe til i forretningen. da Albert havde fået en leverance til militærhospitalet med grøntsager.
Stilling: Specialarbejder
Folketælling: opslag 259 - 01641.tif
Date: 1925
Place: Lipkesgade, Kbh Ø, København Amt, Danmark
Note: Jens Albert Emil Jensen-m-77-29/4-Horbelev-dansk-g-husfader-detailhandler-her
Kathrine Jensen-k-87-1/9-Kolind-dansk-g-husmoder- -her
Erik Aksel Bregnholt Jensen-m-10-16/5-Kbh-dansk-u-søn-skoleelev-her
Ellen Margrethe Bregnholt Jensen-k-12-24/4-Grevinge-dansk-u-datter-skoleelev
Ada Bregnholt Jensen-k-14-10/2-Merløse-dansk-u-datter-skoleelev
Gerda Marie Bregnholt-k-22-7/2-København-dansk-u-datter-skoleelev

Object:
Format: jpg
File: D:\Slaegt\DATA6\foto\0027-79.jpg
Title: FT 1925 - Lipkesgade 22 kld. opslag 259 - 01641.tif
Y
Y
PHOTO
Opdateret: Date: 8 Jan 2012
Time: 23:05

Retur til hovedside


Gudrun Marie Sindholt{I6} (f. 28 Sep 1912, d. 30 Aug 2004)
Notat: nr. 6 - [født] 1912 28 septembr - Gudrun Marie Jensen - Maskinpasser Jens Jensen og Hustru Signe Andersdatter Sinding 31 aar Hammersholt - [døbt] 1912 24 november - Pastor Engel - [faddere] Tømrer Rasmus Sindings hustru Marie af Herning. Pige Margrete Sørensen, Hammersholt. Tømrer Rasmus Sinding, Herning. Arbmd. Rasmus Sørensen, Hamh. Barnets fader - I Følge Skrivelse fra Byfoged og Borgmesterkontoret i Korsør af 11 septbr 1913 fører Gudrun Marie Jensen for fremtiden Navnet. Gudrun Marie Sindholt.
Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Nørre Herløv sogn kirkebog - 1905-1914 - 205
Title: Nørre Herlev Sogn, Lynge Herred, Frederiksborg Amt,
Kilde: (Døbt)
Abbreviation: Nørre Herløv sogn kirkebog - 1905-1914 - 205
Title: Nørre Herlev Sogn, Lynge Herred, Frederiksborg Amt,
Page: 88
Quality of data: 3
Kilde: (Død)
Abbreviation: Rødovre sogn kirkebog - 156
Title: Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, 156
Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1925
Title: database
Fornavn: Gudrun Marie
Begivenhed: Type: Levnedsforløb
Note: Mine forældre blev gift den 7.maj 1904. Det var et stille bryllup, for mors far og hans nye kone ville ikke give deres tilladelse og mor skulle være 25 år for at få sin mødrende arv (som stod i Overformynderiet udbetalt). Fars bror Søren og hans kone Rasmine var gæster og far havde bestilt middag på et pænt hotel i Vejle. Far og mor elskede og støttede hinanden hele livet og det varede nogen tid før mor tilgav sine forældre. Den 5. februar 1905 blev min søster Ellen født og så forøgedes familien rask. Robert blev født den 8.juli 1906. Henry 31.maj 1910. Jeg blev den næste i rækken, som sluttede med Anna der er født den 25. februar 1923. Mine bedsteforældre og min moster opgav deres modstand mod ægteskabet, og mødte op til Ellens barnedåb, og da jeg blev døbt var bedstemor gudmor. Mor havde ellers bestemt at min moster skulle bære mig, men det mente bedstemor ikke hun kunne klare. Min familie består af mine forældre og mine syv søskende. Jeg er nr. 4 og født i Hammersholdt. Medens vi boede i Ringkøbing blev tre af mine søskende født, Aksel, Otto og Gerda. Mine klare erindringer begynder her. Vi boede på Aldershvilevej, vort hus var et dobbelt hus, bygget sammen med skrædder Møllers hus. Da min søster Ellen skulle konfirmeres havde far bestilt karet og jeg havde fået lov at køre med til kirke. Jeg var kun 7 år og fyldte ikke ret meget, men så dukkede min morbror op, og jeg måtte grædende se kareten køre. Jeg synes ikke jeg vil undlade at fortælle en sørgmunter lille historie. Vi havde et stueur som var prydet med en hest som stejlede, men i 1918-19 efter 1. verdenskrig drev der store hornminer i land, de blev presset ind i fjorden af vestenvinden, og der var til stadighed vagt med minørhold som sprængte minerne når de drev i land. Disse eksplosioner var så kraftige så huset rystede, og det var mange skader der opstod. Mor og min storebror limede utrættelig ben, hale, og hoved på. Men en søndag da vi sad ved middagsbordet, og den stakkels hest igen havnede på gulvet, og hele familien samlede stykkerne sammen bad far om at få dem og til vor store forbløffelse puttede han alle stumperne i kakkelovnen. For få år siden genså jeg for første gang uret med hesten på en udstilling i Brede. Lige efter krigen kom den spanske syge, vi var alle på nær far syge. Gode venner hjalp os meget, og vi overlevede alle. Den 2. september blev min lillesøster Gerda født så var vi syv søskende, men vores hus var rummelig, og der var meget plads til udendørs aktiviteter. I august var jeg begyndt i skolen, og det var jeg meget glad for. Lærerinden frøken Erlandsen beundrede jeg meget. Far arbejdede på Kalksandstens fabrikken, men efter krigen 1914-18, var byggeriet næsten gået i stå. For at undgå lukning startede fabrikken på at lave lyngmel, som blev brugt til at blande i kreaturfoder, der var knaphed på alt. Det var meget brandfarligt, og så skete katastrofen. Fabrikken brændte, og der var ikke penge til at starte påny. Far var utrættelig til at søge nyt arbejde, og det lykkedes. Det betød dog at vi måtte sælge huset og rejse til Harbjerg som lå nogle kilometer fra Brørup St. Alt så lyst ud, far skulle være formand og der hørte et stort hus med til stillingen. Det blev opvarmet fra det store teglværk. Mor var glad for det gode hus med 3 værelser i stueetagen, og 2 rummelige børneværelser på 1. sal, men så kom besværlighederne, vi boede uden for bygrænsen, og kunne ikke få adgang til Brørup kommuneskole, en ny skole med 7 klasser, men var henvist til en lille landsbyskole med 2 klasser som fungerede som fire. Lærerinden havde 1-2 i sin skolestue og læreren 3-4 i sit klasseværelse. Henry og jeg fik 2-4 km. at gå hver dag. Det var en stor omvæltning for os. Klokken syv om morgenen travede vi afsted og kl. 3-4 om eftermiddagen var vi hjemme igen. Min bror Robert var begyndt i realskolen i Ringkøbing, og mine forældre ville gerne han skulle have sin realeksamen, men der var ikke realskole i Brørup, så han skulle rejse til Vejen hvor der var en privat realskole. Det var temmeligt dyrt. Min søster Ellen blev pige hos direktøren på teglværket, det var en meget blandet fornøjelse, men der var ikke andre muligheder. Aksel, Otto og Gerda var for små til at gå i skole men der var store legemuligheder, bl.a. en meget stor grusgrav, som vi snød os til at lege i. Omkring teglværket var der et net af tipvognsspor, men det var forbudt område, men mine små brødre og deres jævnaldrende kammerater legede karrusel med den drejeskive der skulle lede tipvognene ind på et andet spor. En dag skete der en ulykke, Otto faldt og slog hovedet på skinnekanten, det var meget alvorligt idet han fik kraniebrud og tilbragte 4 måneder på sygehuset i Brørup. Ulykkerne væltede ind over mine stakkels forældre, tegl værket gav underskud og det resulterede i at det lukkede. Far skulle blive i 2-3 måneder for at have opsyn og tilgodese afviklingen af varelagret mm- Hele dette sørgelige eventyr havde kun varet ca. 1 år. Så brød vi atter teltpælene op og flyttede til Vejen. Far havde fået arbejde som fyrbøder og maskinpasser på Alfa margarinefabrik. Mine forældre måtte købe et meget gammelt og dårligt holdt hus, men ved fælles hjælp kom huset til at se rigtigt pænt ud, men det var fugtigt og vi gik fra køkkenet lige ud i gården. De toppede brosten og den gamle pumpe af træ, og grøften der tjente som kloak husker jeg tydeligt. Der var på den tid stor røre i byen, for vores ny distriktslæge Dr. Teglmand gjorde et stort arbejde for at afskaffede sundhedsfarlige brønde og få lagt vand ind i husene fra det nye vandværk. I vores nye hus, far tegnede det selv, og som var klar til indflytning april 1923, var der lagt vand ind både i vaskehuset og køkkenet. Vi fik nu god plads, og mor nød sit fine nye hus og store spisekammer med kælder under. Men mor blev syg af gigtfeber, og min lillesøster Anna, var også syg af krampeanfald mm Naboens voksne datter hjalp os hun lavede mad, gjorde rent og passede os børn, det var ikke noget let job, men Thora havde et ukueligt humør, og vi børn havde lært at hjælpe til, så det gik. Thoras forældre,mest moderen, var blevet frelst, dvs at de havde tilsluttet sig indre mission, det fik vi glæde af. Mine 3 små søskende kom i søndagsskole, og kom hjem med 3 sparebøsser de skulle samle penge til Afrikas børn. På sparebøsserne stod en manende tekst (Gud elsker en glad giver) Thora skulle på skole og senere ud i den store verden og frelse sjæle, men Thora var en udadvendt og jordnær pige så inden længe var hun gift. Thora havde fuldt ud levet op til teksten på sparebøsserne, hun ville ikke have penge, så mine forældre gav hende en gave. I Vejen fik vi igen en god og regelmæssig skolegang, og jeg var heldig og fik en meget dygtig lærer. I de fire år jeg var elev hos Lærer Mortensen lærte han mig det meste af hvad jeg ved, samtidig læste han gode bøger op, og anbefalede os at læse gode forfattere. Min bror Robert fik en fin realeksamen, men mulighederne for at bruge sin viden var så små, at Robert kom i malerlære. Hans mester havde en del opgaver med at restaurer gamle landsbykirker, og Robert var god til at tegne og havde en fin farvesans, det fik han brug for nu. Min søster Ellen rejste til København og fik plads som ung pige i huset, det var ikke altid hun var særlig heldig. Hun var flittig til at skrive, og kom hjem nogle dage i sommerferien. Hele familien var på banegården for at modtage hende. Det var meget festlig, og Ellen havde for sin lille løn købt en lille gave til os alle sammen. Min bror Henry havde afsluttet sin skolegang som det var skik i syvende klasse, og han ville være smed. Hans læreplads hos smeden i Gamst var ikke uden problemer, der var flere gange hvor Henry højrøstet luftede at nu havde han fået nok, så måtte far træde til og klare skærmydslerne, for det at rende fra sin læreplads var meget ildeset. Men en dag blev Henry svend, og forlod smeden i Gamst for aldrig at vende tilbage. Han rejste til København, fik arbejde på et værksted, på Nørrebro, der var gode forhold og faste arbejdstider. Een af hans arbejdskammerater havde et værelse tilovers, og Henry fik på den måde en ny familie. I mellemtiden var jeg blevet konfirmeret, og kommet ud at tjene. Min første plads hos et ældre ægtepar, de var begge omkring 70 år, var ikke uden problemer, jeg længtes hjem og mit værelse var ingen hyggestue, for der var kun en seng og et trebenet vaskestel med hvid emaljeret kande og vandfad samt min kommode. Der var ingen muligheder for at opvarme det, og vinteren var temmelig hård, vandet i vaskefadet frøs om natten og tagvinduerne var ikke til at se ud af. Jeg blev der et år, men det var under stærk pres fra min mor. En kort tid var jeg hos en ung enke med 3 små børn. Hun giftede sig og flyttede til Haderslev, og jeg kom til en indre missions familie. Min søster Ellen havde tjent der, og de forventede at jeg var en ny Ellen, det kunne jeg ikke leve op til. Den eneste positive ting hos mig var at jeg kunne hjælpe Gunnar med hans lektier, det betød at jeg lavede næsten alt hans hjemmearbejde. Gunnar gik i den private realskole, han var kvik nok, men lysten manglede totalt. Fru ? prøvede at overtale mor til at jeg skulle fortsætte, hun roste mig, jeg var dygtig og pålidelig, men hun sagde ikke at hun ikke kunne lide mig og rettede på mig hele tiden. Det værste var at hun skyldte mig for at lyve når Alfred, den store søn med den store appetit åd frikadellerne, som stod i kælderen hvor jeg skulle gøre rent. Jeg kom heldigvis derfra, for mor blev syg og indlagt på Kolding sygehus, og jeg passede så hus og børn, det var ikke noget let job. Aksel var i lære hos en stor snedkermester i Vejen, men han boede hjemme og protesterede meget over maden og Otto var på hans side. Mor kom hjem, og jeg skulle ud at søge plads igen, for at få noget at lave måtte jeg til Århus og havnede hos en meget ejendommelig familie. Fruen var 20 år ældre end sin mand. Hun havde en datter på 16 år, som havde været hos bedsteforældrene, men var kommet hjem for at hjælpe med de 2 små søstre. De var 2 1/2 og 1 år, og da (Tutsi) storesøsteren var i skole om formiddagen skulle jeg køre med dem. Det var ingen let opgave især fordi det var en streng vinter, med sne og 10-15 0.000000rost. Maskinmesteren havde fast nattevagt og skulle sove om formiddagen og jeg tror ægtefællerne hyggede sig. Klokken 2 måtte jeg komme hjem, at jeg ikke frøs ihjel var mærkeligt. Tutsi og jeg delte værelse, men om dagen skulle de små også lege der, så privatliv var der ikke meget af. Heldigvis varede det kun 3 mdr. for stakkels Tutsi, som havde gået i en landsbyskole, kunne ikke klare de nye krav, og det vanskelige liv på hjemmefronten. Stedfaderen forfulgte hende, og nedvurderede hende, det har været slemt for en pige på 15 år, for hendes mormor havde elsket og forgudet hende, hun overtog mit job. 1. maj blev jeg barnestuepige hos en fabrikant, det var der jeg traf Dagny, hun var kokkepige. Dagny blev min gode ven for hele livet, vi delte interesser, sorger og glæder hele livet, men Dagnys sidste år blev svære, hun fik blodpropper i hjertet og ledegigt. Hendes mand døde da hun var 55 og de sidste 15 år blev bitre år. Ledegigt og dårligt hjerte gjorde hendes hverdag til et mareridt, med store mængder medicin som forårsagede mavesår mm For at vende tilbage til min plads hos fabrikanten, som boede i en dejlig villa i Marselisborg. Det var store krav der blev stillet til de unge piger, for mit vedkommende var havearbejde kædet sammen med at være herskabsstuepige med sort kjole og hvid kappe og forklæde. Dagny og jeg boede sammen i et fugtigt kælderværelse, den eneste fordel var at vi kunne forlade huset uhindret, efter kl. 9 om aftenen. Vi havde kun fri hveranden søndag fra kl. 2. Men grundlovsdag mente jeg at vide at vi havde ret til at få fri fra kl. 12, stor opstandelse. Fruen prøvede at overtale Dagny, men hun holdt stand. Resultatet var en skriftlig opsigelse dagen derpå til 1. November,og Dagny måtte bøde for at hun støttede mig. Jeg er ked af at jeg ikke har gemt den opsigelse! For mit vedkommende var den politisk begrundet. Familien så sig ikke i stand til at have en socialist i huset, men for ikke at skifte tjenestefolk i utide holdt de pænt ud til den 1. november. Min næste plads var lidt uden for landsbyen Mundelstrup, det var på alle måder en stor fejltagelse. Familien, unge mennesker med fire børn, men gården lå langt ude på landet, og udover ballerne på kroen, som jeg ikke deltog i, var der ingen adspredelser. Til alt held for mig skulle gården sælges på tvangsauktion, og fruen synes det var synd for mig at jeg skulle blive til den bitre ende, så jeg blev frit stillet med at søge væk. Mine forældre skaffede mig så til Hellerup. Det var en omvæltning til det bedre. Jeg fik en god plads med megen frihed, og der skete det at disse mennesker altid behandlede mig med venlighed og respekt. Det havde været svært for dem at holde på deres piger fordi de altid var ude om aftenen, og Uffe skulle jo passes dvs jeg læste godnathistorie for ham og havde så aftenen til at læse i. (Kontorchefen) købte alt hvad der udkom af bøger, samt mange gamle klassikere. Jeg måtte vælge frit, og det blev til mange bøger, i de knap 2 år jeg var der. Var gode år. Det sidste år skete der store omvæltninger i dagligdagen, idet fruen blev gravid, og det var ikke den store lykke. Uffe var syv år, og hans glæde for lillebroderen var meget behersket, det kom jeg til at lide under, for han blev helt utålelig, og udspekulerede forskellige julelege. Det blev så slemt at faderen greb ind og gav ham en omgang og undskyldte hans opførelse mod mig, men en sag har altid 2 sider, og moderen mente jeg var den skyldige, så jeg handlede omgående og sagde op med det samme. Freden blev genoprettet, men hverdagen var ikke problemfri, så jeg rejste til 1. november. Så gik turen til "Pilealle", hos en ældre fabrikantfamilie med fem voksne sønner og en datter. Der traf jeg Edith, hun var sønderjyde, og mente at jeg som talte et nogenlunde rigsdansk var helt forkert, men efterhånden vænnede vi os til hinanden og blev gode arbejdskammerater. Det var et rigtigt herskabshus med vinkælder og meget fine madvaner. Fruens theselskaber var min store rædsel, med rullende thevogne, sølvthekander, sølvthesier mm Det var kun når svigerdatteren var med at der skete noget oplivende. Hun var barnebarn af maleren Marstrand, og hun var en livlig og meget fordomsfri dame. Det var mit indtryk at fruen sad og krummede tæer når hun fik et friskt indfald. Jeg fik 60 kr. om måneden, og min arbejdsdag begyndte kl. 6.30 og sluttede meget ofte kl. 11.30 om aftenen, for det hørte til mine pligter at tømme stuerne for blomsterbuketter, tømme askebægre. Der var altid mange, for sønnerne havde altid blomster med til deres mor. Blomsterne skulle stilles ud i anretterværelset, og lamperne i stuerne skulle slukkes Edith gik altid i seng med en kvik bemærkning. Grosseren hadede støvsugning og gennemtræk. Han havde lune, og mente at det måske var hyggeligere at komme i helvede, når tiden var inde, hvor det jo skulle være dejlig varmt. Fruen blev sur når han diskuterede det gamle testamente med mig, hun fandt det upassende. Dette forår blev min far meget syg, og jeg fik fri 4 dage til at rejse hjem. Det var en sørgelig oplevelse. Far blev opereret for sår på tolvfingertarmen, men han var syg og afkræftet, og mor sank helt sammen, først fars sygdom, og så økonomien. Mor overtalte mig til at vende hjem til Vejen og søge plads der. Men det var ingen god idé. Da far kom hjem fra sygehuset var han stadig meget syg, og hans humør var dårlig, jeg havde søgt arbejde, men det var en dårlig arbejdsplads jeg fik. Jeg skulle dække kaffeborde og servere, for det var et traktørsted i Skibelund Krat, hvor de forskellige landboforeninger havde som udflugtsmål. Det varet samlingssted for danskhedens venner fra 1867-1920, der var mindestene og skulpturer af kendte kunstnere. Når kaffen var overstået skulle jeg åbne kiosken og sælge is mm Opholdet sluttede brat, for jeg havde den frækhed at forsyne kaffebordene med askebægre dvs nogle kasserede underkopper, det var for at undgå de meget snavsede gulve som det også var min opgave at vaske, men uden sæbe eller soda. Da jeg en dag kravlede rundt, og skurede løs, stod manden der pludselig og spurgte grinende om jeg morede mig godt. Det var dråben der fik bægeret til at flyde over. Jeg rejste mig og gik ud og pakkede mine ting, fortalte et par sandheder undervejs. Min indtjente løn fik jeg ikke. Konen prøvede at holde lidt med mig, men blev bragt til tavshed. Men hjemme blev de ikke begejstret for at se mig, og til sidst så jeg mig nødsaget til at minde især min far om, at han selv havde lært mig at jeg ikke skulle finde mig i alt . Freden blev genoprettet, og jeg indså at det ikke var i Jylland min fremtid lå. Jeg rejste igen til København, men det var midt på sommeren, og der var ikke mange pladser at vælge imellem, så jeg valgte at tage til Bornholm som stuepige, på hotel Nordland. Det var en helt ny verden. Personalet var meget blandet. Nogle af pigerne var så naive og uvidende, at det ikke kan beskrives. Oldfruen var også ubeskrivelig. Værten var såmænd god nok, men oldfruens evige klager over personalet gjorde ham uligevægtig, og når han gav en ordre, gav hun kontraordre og sikken en ballade. Den danske sommer er kort og 1. september sluttede sæsonen og så tilbage til København. Jeg havde dog set det meste af Bornholm, for værten gav os 3 dage, hvor hotellets bil kørte os rundt til alle turistmålene. Den gode afslutning får mig altid til at mindes Bornholm som en meget smuk ø på ondt og godt. Sejlturen tilbage til København var hård, jeg lå på det bare dæk og bølgerne skyllede ind over min arbejdskammerat og mig, men det var en dårlig idé at rejse sig, det var der beviser for langs rælingen. Tilbage i København fik jeg husly hos Robert og Ija. Min lille nevø, Jørgen var overmåde lykkelig for at se mig, og jeg var så legetante, når jeg ikke var på jagt efter en ny plads. Der gik ikke mange dage, så blev jeg stuepige hos en direktør på Mosehøjvej. Jeg kunne begynde med det samme. Deres 2 unge piger var forsvundet i nattens mørke medtagende en del effekter. Fruen var 72, men ikke særlig rystet over pigernes adfærd. Jeg fandt det meget mærkeligt, for det var små krav, der blev stillet til os, men kokkepigen var ikke tilfreds, hun ville ikke lave det mad fruen bestemte, men kørte sit eget løb, så det gik jo kun en tid, så rejste hun, og så kom Sylvia, og hendes Leo. Det var noget af en prøvelse, for Leo var en bisse, som er svær at beskrive. Han var staldkarl og ridelærer for 2 halvgamle ugifte frøkener, de sidste arvinger til et stort handelshus. For at forstå denne historie bliver jeg nødt til at fortælle at vore værelser lå i en garage, det var egentlig en lejlighed, der var beregnet til chaufføren. Vi boede godt, og ingen blandede sig i hvad vi lavede i vor fritid. Vores herskab var godt klar over, at de havde en pensionær, men sagde ingenting. Jeg kæmpede min egen kamp. Leo mente sagtens han kunne klare 2 piger, for som han sagde, Sylvia havde han af praktiske grunde. Jeg fik ekstra lås på min dør, men det var ikke nok, så fandt jeg på at true ham med at sige op, og afsløre grunden for herskabet, han var klar over at jeg mente det, og så blev jeg pludselig en beregnende heks, som Sylvia også skulle tage sig i agt for, men de voldelige overfald hørte op. Pludselig lysnede det, damerne Leo var hos arvede en lille ejendom med stald, og stuehus og så ville de hjælpe Leo, så han kunne gifte sig, og flytte ind i huset. Han pralede med at han også stod til damernes rådighed, efter rideturerne. Men Sylvia og Leo blev gift, man kan roligt sige i stilhed på rådhuset, og bryllupsmiddagen havde Sylvia samlet over et par dage, en del var min ration, men lettelsen over at blive af med dem, opvejede maden, udgiften til en beskeden bryllupsgave. Sylvia havde en kiste med mange ting, som hun fortalte at hendes sidste frue havde givet hende, nu fyldt op med gode køkkenting fra vor køkken. Fruens kommentar var at vi kunne ånde lettet op, for det Sylvia havde en kiste med mange ting som hun fortalte at hendes sidste frue havde givet hende, nu fyldte hun op med gode køkkenting fra vor køkken. Fruens kommentar var at vi kunne ånde lettet op, for det havde jo også været en slem tid for os alle. Dagny havde fået en god plads lige i nærheden, så vi tilbragte meget af vor fritid sammen, og da sommerferien stod for døren tog vi på en ikke helt almindelig cykeltur til Møn og Lolland Falster. De første 2 dage regnede det så vi måtte søge læ i et tømmerskur, en opsynsmand ville jage os væk for han mente vi var flygtet fra et pigehjem, men da vi fortalte ham at vi var 2 husassistenter på ferie ønskede han os god tur, og at det snart måtte blive bedre vejr. Vi havde hverken telt, sovepose eller alt det grej der hører til sådan en tur, kun et lille spritapparat, en kasserolle, og hvert et uldtæppe. Vi havde bestemt os til at overnatte i høstakke, men med det vejr måtte det opgives, og da vi så 2 unge mennesker stå ved deres hus, som ikke var helt færdigt, spurgte vi om vi måtte ligge i et af udhusene, og vi var heldige for ved ombygningen havde de stillet en gammel sofa og en divan ud i det nye udhus. De var enlige og gæstfrie, og bød os på kaffe og galopkringle, og det varmede dejligt. Næste morgen skinnede solen, og efter morgenkaffen kørte vi videre, vi sejlede med færgen Dronning Aleksandrine over til Møn. Det er jo en smuk ø, og selve Klinten er jo storslående, vi var unge og klatrede flere gange både op og ned. Så gik turen videre over Grønsund til Falster og videre til Lolland, jeg husker dem som meget flade og skovfattige øer. Det primitive liv var ved at kunne ses på os så vi cyklede til Rødbyhavn, hvor Dagny havde en slægtning, der var afdelingsleder på Rødbyhavns åndsvageanstalt, hun havde inviteret os til at bo der nogle dage. Vi nød at tage bad og sove i gode senge, og dejlig mad fik vi også. Laura var meget gæstfri, og hun nød den adspredelse vort besøg medførte, hun fik byttet sig til nogle fridage og cyklede med og viste os rundt. Vi så Knuthenborg Park, og på den tid havde de Danmarks største kaktussamling. Vi skulle jo videre, først til Nakskov og Bandholm, det var ikke så let at finde overnatningssteder. I Bandholm fik vi en skrækkelig nat i en bygmark. Byggen var høstet og sat i traver (tror jeg det hedder), vi svøbte os i vore tæpper, men byg har modhager som borede sig gennem vores tæpper, for at gøre det helt umuligt blev der tåge, som drev fra bugten ind over marken. Kl. 5 om morgenen sad vi på kirketrappen og nød solen som stod op, og vi var rørende enige om at kirken, når man ellers søgte den, kunne være til gavn og glæde. Da vi kom til Falster blev vi overfaldet af et skrækkeligt tordenvejr, så vi måtte søge ly i en lille landejendom, deres gæstfrihed kendte ingen grænser. Vi skulle spise med, og om aftenen var naboerne samlet for at drøfte landmandskrisen, og om de skulle støtte protesttoget til Christiansborg. Vi havde jo læst om det i avisen, men i Nordsjællands fine villakvarterer hvor vi levede vores hverdag, var det jo ikke samtaleemne. Vi var begge meget interesseret, og vi vidste jo at England ikke ville betale en ordentlig pris for smør og bacon, og lagde store hindringer i vejen for handlen med Tyskland som gerne ville aftage de fede grise. Det var en dejlig aften. Næste morgen skinnede solen og vi tog hele turen til Brønshøj i et stræk. Det var et par trætte piger, der bankede på hos Robert og Ija, og de tog pænt imod os, Robert kom med et par kritiske bemærkninger om mit noget ramponeret udseende, men de var nysgerrige efter at høre om vore oplevelser, så det blev sent før vi gik til ro, efter 80-90 km. cykeltur. Da jeg kom hjem fra denne ferie, synes jeg at jeg havde fået nok af at være husassistent, jeg var 22 år, og fra jeg var 14 år, havde jeg aldrig haft fri juleaften, højest 2. juledagseftermiddag. Påsken var også bare mere arbejde end sædvanlig, pinsen ligeledes. Fars sygdom og død vinteren før, havde taget meget hårdt på mig. Jeg fik den idé at leje et værelse, og gå ud som løs hushjælp fra et anvisningskontor. Musse kom mig til hjælp, da jeg luftede planen for hende, hun var nygift, men havde et værelse jeg måtte leje for en billig pris. 1-11-1934 begyndte jeg så på at søge arbejde, og man kan roligt sige at det lå ikke lige om hjørnet, men jeg fik omsider noget, og var heldig at komme hos gode mennesker. Jeg lavede mad og serverede, og de ville gerne have mig igen. Det passede ikke damen der drev kontoret.(jeg fik arbejde gennem et arbejdsanvisning kontor, mod at aflevere 10af lønnen, når jeg var heldig tjente jeg en krone i timen.) Hun fortalte at hun havde været nødt til at sige mig op. Grunden ville hun ikke sige, for hun håbede da ikke det var gået ud over dem. En af mine kammerater fortalte mig det. Så ringede jeg op til disse mennesker og jeg kom tilbage. Ismejeriet hvor Musse var kunde, ville gerne tage imod besked, så jeg skulle bare høre ind 2 gange om dagen, nu gik det rigtig godt, men med en dagløn på 5 kr., skal der meget til, det bedste var servering og madlavning for da fik jeg 1 kr. i timen, og ofte drikkepenge. Men lønnen var slem, ingen selskabelighed, men da jeg jo nu var selvstændig, fik jeg fast 2 gange om ugen fra 9-3. Lønnen var 75 øre i timen, og det var fint dengang, og så var jeg barnepige og lavede mad til fest gennem anbefalinger. Jeg havde snart så jeg kunne købe lidt møbler mm Først lejede jeg et tomt værelse hos Ester, og vi blev venner for livet. Ester var forlovet og giftede sig. Hendes mand havde skaffet en moderne lejlighed i Valby. Jeg var heldig, en af mine kammerater skaffede mig en lille lejlighed i Viborggade, køkken og stue. Men der skulle muges ud og males, ferniseres mm Mine naboer var alle fordrukne og aldeles arbejdsløse, men rare og venlige, de kunne godt låne sukker mm af mig, men det blev altid leveret tilbage med tak for lån. Jeg tror nok de synes jeg var en underlig størrelse, der hverken drak eller røg. Når solen skinnede og jeg tog en stol ud i gården, og læste, standsede de som regel op og sludrede lidt, deres blomstrende sprog var morsomt, når vægen bulede som Kong Volmers røv, og diverse blå øjne var violer, det hændte også at de sprængte en dør i nattens hede, men jeg led ingen overlast. Kort efter min 24 års fødselsdag traf jeg Erik og så sluttede mit frie ungkarleliv. Jeg er ikke i stand til at beskrive tiden der fulgte med mange glæder, og de uundgåelige skuffelser, men i den skrivende stund har vi holdt sammen i 55 år, og det taler jo for sig selv. Efterskrift: Når man skriver kommer tankerne jo flyvende, og der kan falde nogle afsnit ud. Derfor disse sider om mine små søskende. Da jeg rejste til Århus og senere til København mistede jeg lidt den nære kontakt med mine fire mindste søskende, de havde det til fælles at de aldrig kunne overvinde sig til at skrive men gennem særlig fars meget udførlige breve fulgte jeg lidt med i hvad de foretog sig. Aksel har jeg fortalt om, og da Otto blev konfirmeret kom han i lære hos en tømrer i (Gesten) en lille stationsby 3 km. fra vejen. Det var hårde år for Otto, han var lille og spinkel, og han voksede ikke i de fire år, da han som 18 årig kom ind som soldat lignede han en dreng på 14-15 år, men medens han aftjente sin værnepligt udviklede han sig og blev en pæn ung mand, han tog på Haslev Håndværkerskole og uddannede sig til bygningskonstruktør, og så mødtes vi igen. Otto tog ind for at opleve København og så endte han gerne på Mosegårdsvej, hvor vi hyggede os, og han fik lidt at spise og kaffe. Da Gerda skulle konfirmeres lå far meget syg, og der blev ingen festlighed, men vi store søskende gav hende en rejse til København og tog hende med ud, og ikke mindst med i de store biografer med kinoorgler, som dengang var en sensation. Gerda skulle jo også ud at tjene, men det blev en slingrevals, især efter fars død. Gerdas forhold til husligt arbejde og de meget krævende fruer, er et kapitel for sig. Anna var kun 10 år og hun hjalp mor meget, hun gik med mælk for mejeriudsalget og havde mange små job. Mors liv uden fars støtte var meget svært. Det var strenge tider, og meget små penge, mor fik 1 kr. om dagen og kosten for at passe syge, og hjem hvor husmoderen var på sygehuset. Det var utroligt svært for mor som aldrig sprang over vor gærdet var lavest, men prøvede at rette op på de værste skader i disse hjem. Anna var kun 14 år da hun begyndte at sy kjoler m.m. for naboer, og samtidig var i lære på en systue i Kolding. Otto lavede 1. salen med børneværelserne om til en lille lejlighed til mor og pigerne, og når Otto var arbejdsløs sov han på divanen i stuen. Vores gode lejlighed og det meste af haven måtte mor leje ud, det var hårde tider. Robert og jeg sparede sammen og gav mor en rejse til København, som lidt opmuntring, jeg havde jo den lille lejlighed i Viborggade, det var beskedent, hvad vi kunne byde på, men en oplevelse for mor. Vi havde et fint sammenhold i familien, men da Henry kom hjem fra Canada, og ham og Otto og Annas mand slog sig sammen om et byggefirma gik det galt, og siden har det pint mig at vi ikke mere kunne samles til fester m.m.
Folketælling: Date: 1 Feb 1916
Place: Ringkøbing
Note: Folketælling 1916 for Enighedsvej nr. 9 - Forhuset - kvisten i Ringkøbing - fil nr. 00305.tif
navn - køn - født - gift - kronisk syg - stilling - erhverv - arbejdssted - indtægt - skat
Jens Sindholt m 16-11-1877 g nej Fader Maskinpasser kalkandelsfabrikken 1100 - 17,80
Signe Sindholt k 01-04-1881 g nej Moder
Ellen Margrethe Sindholt k 05-02-1906 barn
Henry Valdemar Sindholt m 31-05-1910 barn
Gudrun Marie Sindholt k 28-09-1912 barn
Aksel Villiam Sindholt m 13-09-1914 barn
Object:
Format: jpg
File: D:\Slaegt\DATA6\foto\0041-77.jpg
Title: FT 1916 - Ringkøbing - film 00305.tif
Note: Enighedsvej 9
Y
Y
PHOTO
Folketælling: Date: 1925
Place: Vejen, Vejen, Ribe, Danmark
Note: Fr d 7 gade 12 - indførsel nr. 11
Jens Sindholt - M - 16/11 - 1877 - Ry, Skanderborg Amt - Dansk - G - Husfader - Fyrbøder - Fr. d. 7 gade 12, vejen
Signe Sindholt - K - 1/4 - 1881 - Mesing, Skanderborg Amt - Dansk - G - husmoder -
Gudrun Sindholt - K - 29/9 - 1912 - Hammersholt, Frederiksborg - Dansk - - Barn -
Aksel Sindholt - M - 13/9 - 1914 - Maade, Esbjerg? Ribe amt - Dansk - - Barn -
Otto Sindholt - M - 19/10 - 1916 - Ringkøbing, Ringkøbing - Dansk - - Barn -
Gerda Sindholt - K - 2/9 - 1919 - Ringkøbing, Ringkøbing - Dansk - - Barn -
Anna Sindholt - K - 28/2 - 1923 - Vejen Ribe Amt - Dansk - - Barn -
Opdateret: Date: 8 Jan 2012
Time: 23:05

Retur til hovedside


Inge Bregnholt Jensen{I7} (f. , d. ?)
Kilde: (Navn)
Abbreviation: Sions kirkebog - 1938-1947 - 025
Title: Digital images.
Author: Sions kirke (København, Sjælland, Danmark)
Publication: \i arkivalieronline\i0 . www.arkivalieronline.dk
Page: Inge Bregnholt Jensen, Dåb, \i arkivalieronline\i0

 (www.arkivalieronline.dk)
Quality of data: 3
Fornavn: Inge Bregnholt

Retur til hovedside


Poul Bregnholt Jensen{I8} (f. , d. ?)
Kilde: (Navn)
Abbreviation: Davids kirkebog - 1936-1951 - fødte - 016
Title: Davids kirkebog - 1936-1951 - fødte - 016
Author: Davids kirke (København, København Amt, Danmark)
Page: Poul Bregnholt Jensen dåb
Quality of data: 3
Fornavn: Poul Bregnholt

Retur til hovedside


Børge Bregnholt Jensen{I9} (f. 10 Jan 1947, d. 9 Dec 2011)
Notat: sct. Johannes sogn
Notat: nr. 0 - [født] 1947 10 januar - København Sct Johannes Sogn - Jensen, Børge Bregnholt - Chauffør Erik Axel Bregnholt Jensen, født 1910, 16 mai og hustru Gudrun Marie Født Sindholt, født 1912, 28 september, Jellingegade 5, 1 v. ægteviede i Rødovre Kirke d. 14 april 1938 - [døbt] 1947 29 juni kl. 17 - Pastor N. Gammeltoft Hansen i Davidskirken - [Faddere] Barnets forældre. Slagteriarbejder Brge Andreasen og Hustru Esther født Christensen, Rosenstykket 14 st. - Fødselsattest af 13 januar 1947 b-ej 30 juni 1947
Kilde: (Navn)
Abbreviation: Davids kirkebog - 1936-1951 - fødte - 016
Title: Davids kirkebog - 1936-1951 - fødte - 016
Author: Davids kirke (København, København Amt, Danmark)
Page: Poul Bregnholt Jensen dåb
Quality of data: 3
Kilde: (Døbt)
Abbreviation: xxx
Title: Kilde
Koldinggade, København Ø
Fornavn: Børge Bregnholt
Begivenhed: Type: Levnedsforløb
Note: Han gik i Rosenvængets skole. Efter flytningen til Rødovre gik han på Hendriksholm skole i nogle år, indtil han kom på Frederik Barfoeds skole, hvor han tog realeksamen i 1963. Samme år startede han på Niels Brock, hvor han tog Højere Handelseksamen i 1965. Han var allerede på Frederik Barfoeds skole begyndt at lave skoleblad, først for klassen, siden for hele skolen. Det var et meget alsidigt arbejde, der omfattede annoncesalg, skrivning af artikler og selve trykningen, der startede beskedent på en "hektograf", siden en sprit-duplikator og sluttelig på en gammel "rigtig" duplikator, som hans mor købte til ham! Via skolebladsarbejdet kom han i forbindelse med Dansk Skolebladsråd og blev senere leder af Danske Skoleblades Annoncecentral, der udgav reklamesider til alle landets skoleblade i et oplag på ca. 50.000 eks. På et tidspunkt foreslog han i Skolebladsråds-regi at oprette et trykkeri for landets skoleblade. Planen mødte ikke forståelse, hvorefter han sammen med Poul etablerede et trykkeri, Dansk Tidsskrifts Tryk med samme formål. I starten fik man trykt hos fremmede trykkerier, senere købte man en (meget) gammel Rotaprint offset trykkemaskine. Poul skulle stå for det daglige arbejde, mens Børge skulle forestå bogholderi, fakturering m.v. Børges ambitioner var større end Poul kunne forholde sig til og de skiltes i trykkeriet i 1966-67, mens Børge etablerede Skandinavisk Composing A/S, der var baseret på helt ny teknologi fra IBM, IBM Composer og var blandt de allerførste i Danmark, der tog de første livtag med Gutenberg's løste skrifttyper! Efter militærtjenesten, der foregik på Østre Landsdelskommando på Østerbro i København, hvor han i mellemtiden havde fået en atelier lejlighed på 5. sal i Øster Farimagsgade 32. Her mødte han Anni, som han udlejede et værelse til og blev gift med i 1968. De fik i 1969 Roar efter at have købt "skomagerens" hus i Strøby, Strandvejen 6. De flyttede fra hinanden i 1978 og Børge køber nogle år senere hus i Køge, Perikonvej 15. Han møder i 1982/83 Marlene og får børnene Kasper (1986) og Christoffer (1989). I 1986 køber de hus i Hellested, "Gl. Præstegaard", som de stadig bor i. De bliver borgerligt gift af i Pytagorion på Samos i Grækenland i 1991, hvor de siden Kasper og Christoffer var helt små, har holdt "deres livs ferier" og er blevet nære venner med rejselederene fra Skibby Rejser, Lena og Lissa og "De tre brødre", grækerne Jamos?? (Zorbas), Andreas og Rasmus. Data-Sats vokser og flytter i begyndelsen af 70'erne til Tåstrup udenfor København efter at have fået kontrakt med ØK-Data og Københavns Fondsbørs om at indføre elektronisk notering på Fondsbørsen, som senere bliver udvidet til trykning af Den Officielle Kursliste, som betyder, at Data-Sats køber trykkeriet Data-Kopi. Data-Sats er herefter blandt de allerførste i landet til at indføre "elektronisk trykning" på Zerox-maskiner i midten af 1990'erne. I 199? sælger Data-Sats børsdata-aktiviteterne til svenske Bonnier Finansinformation, sælger i 199? trykkeriaktiviteterne i virksomheden til den irske koncern DigiSource, som senere sælger til den svenske koncern ParaJett, og har herefter udelukkende beskæftiget sig med den oprindelige kerneaktivitet: softwareudvikling.
Stilling: Direktør
Date: From 1965 to 2004
By: Hårlev
Opdateret: Date: 8 Jan 2012
Time: 23:17

Retur til hovedside


John Westerby{I10} (f. , d. ?)
Fornavn: John

Retur til hovedside


Svend Aage Petersen{I11} (f. 8 Apr 1917, d. 26 Aug 2006)
Notat: Pige Marie Davidsen, Ravnsborg bar barnet Faddere: Arbejdsmand og Husejer André Hansen og Hustru Marie, Nøbbølle
Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Horslunde sogn kirkebog - 576
Title: Horslunde sogn kirkebog - 576
Kilde: (Døbt)
Abbreviation: Kirkebog Landsarkivet
Fornavn: Svend Aage
Stilling: Parcelist
Date: 1950? - 1992
Opdateret: Date: 8 Jan 2012
Time: 23:06

Retur til hovedside


Elly Hansen{I12} (f. 17 Oct 1918, d. 28 Dec 1986)
Notat: Gårdejer Niels Hansen og Hustru Anna Margrethe Løjtofte
Gårdejer Arnold Mathiesen og hustru Hedvig Tjennemarke.
Forældre: Jens Hansen og Valborg Johanne Jørgensen 26 år. Gjedesby.
Kilde: (Fødsel)
Media: Bog
Abbreviation: Gedesby kirkebog
Title: Kilde
Gedesby Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, 644
Kilde: (Døbt)
Media: Bog
Abbreviation: Gedesby kirkebog
Title: Kilde
Gedesby Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, 644
Page: 107
Quality of data: 3
Kilde: (Død)
Abbreviation: Nakskov kirkebog - 577
Title: Nakskov, Lolland Nørre Herred, Maribo Amt, 577
Kilde: (Begravelse)
Abbreviation: Købelev sogn kirkebog - 577
Title: Købelev Sogn, Lolland Nørre Herred, Maribo Amt, 577
Fornavn: Elly
Opdateret: Date: 10 Jan 2012
Time: 20:18

Retur til hovedside


Anni Elise Petersen{I13} (f. , d. ?)
Fornavn: Anni Elise

Retur til hovedside


Karin Lillian Petersen{I14} (f. , d. ?)
Fornavn: Karin Lillian

Retur til hovedside


Alfred Lykke Davidsen{I15} (f. 2 Jun 1905, d. 7 Jan 1950)
Notat: nr. 22 - 2 juni - Vejen, Vejen Sogn, Malt Herred - Alfred Lykke Jacobsen - ugifte Maskinstrikkerske Dagmar Oline Jakobsen (27 aar) af Vejen. som barnefader er udlagt Smedesvend Peter Sørensen af Lemvig - [døbt] 30 juni - Lærer L. Lauridsen af Vejen, i hjemmet, Barnet fremstillet i Kirken 1 oktober 1905 - [faddere]Husejerske Katrine Hansen, Hjuler Jeppe Madsen, Arbejderske Anne Blom, alle af Vejen - Moderen opholdt sig timaanedersdagern før nedkomsten som Maskinstrikkerske i Vester Strandgade, Ringkøbing. Indført i Ringkøbing Købstads kirkebog
Notat: Alfred blev ikke i stand til at fuldføre lærerstudiet, idet hans økonomiske støtte, en onkel døde, og arvingerne ville ikke overtage forpligtelsen. Alfred måtte derfor ernære sig ved forskelligt forefaldende arbejde i kriseårene i 1930erne.
I perioden 1938-41 havde han job på gummifabrikken. Men på grund af krigen måtte fabrikken indskrænke. Alfred havde derpå en til arbejde ved tørvefabrikation, indtil han belv ansat som kontrolbestyrer på Arbejdsmændenes Fagforening i Køge.
På grund af sit dårlige helbred - et svagt hjerte måtte han til sidst opgive at arbejde, og han var invalidepensionist de sidste 3-4 år af sit liv.
Alfred var meget optaget af Grundtvigs liv og tanker og havde stor indsigt på dette felt.
Hans venskab med Martin A. Hansen varede hele livet, og denne holdt en smuk mindetale for Alfred, som døde 7. jan. 1950 i Køge kun 44 år gammel.


Nekrolog i ØF 9 /1 1950 Sjællandsposten 26//8 1962
Notat: (Research):Se tilknyttede kilder.
Kilde: (Navn)
Abbreviation: Vejen kirkebog - 1903-1913 - C578
Title: Digital images.
Author: Vejen kirke (Vejen, Malt, Ribe, Danmark, Ribe, Danmark)
Page: Alfred Lykke Jacobsen, Dåb
Quality of data: 3
Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Vejen kirkebog
Title: Vejen by, Malt Herred, Ribe Amt
Kilde: (Død)
Abbreviation: Køge sogn kirkebog - 287
Title: Køge sogn kirkebog - 287
Kilde: (Individ)
Media: Bog
Abbreviation: Willy Thomasen
Title: Damgaard i Søeballe - Efterslægt
Author: Willy Thomasen
Fornavn: Alfred Lykke
Fornavn: David
Stilling: Arbejdsmand
Folketælling: opslag 211
Date: 1921
Place: Vejen, Vejen, Ribe, Danmark
Note: Hans Davidsen - 5/11 - 1865 - g - Regnstrup sogn - 1917 - husfader - murer
Dagmar Davidsen - 7/12 - 1877 - g - Vejen - - Husmoder
Alfred L. Davidsen - 2/6 - 1905 - vejen - barn
Folketælling: opslag 244
Date: 1925
Place: Vejen, Vejen, Ribe, Danmark
Note: Øster Alle 4
Davidsen Dagmar - k - 7/12 - 77 - Vejen - Dansk - E - Husmoder
Davidsen Alfred - m - 2/6 - 05 - Vejen - Dansk - U - Søn - Arbejdsm.
Opdateret: Date: 11 Dec 2011
Time: 16:06

Retur til hovedside


Ellen Magrethe Sindholt{I16} (f. 5 Feb 1905, d. 24 Aug 1962)
Notat: Ellen rejste i sine unge år til København, hvor hun fik plads i et herskabshjem som kokkepige. Blev veninde med stuepigen Ingrid Larsen. Deres nærmeste omgangskreds blev Ellens bror Robert og hans ven fra den private realskole i Vejen - Alfred Lykke Davidsen, som var lærerstuderende på Haslev Seminarium. Alfreds seminariekammerat og bedste van var den senere så kendte forfatter, Martin A. Hansen. Robert blev gift med Ingrid. Ellen og Alfred boede i Køge i en gammel, fredet bindingsværksbygning fra 1600-årene, kaldet Borgmestergården. Ellen havde alle årene arbejdet på gummifabrikken Codan. Her blev hun valgt til Tillidskvinde, hvilket førte hende videre til byrådet i Køge - en post hun beklædte i 2 perioder, indtil hun i 50-års alderen blev alvorligt syg. Hun genvandt ikke sit helbred og måtte forlade byrådsarbejdet. De sidste år blev svære for hende.

Nekrolog i ØF 25/8 1962
Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Herslev sogn kirkebog
Title: Herslev Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt
Kilde: (Død)
Abbreviation: Køge sogn kirkebog - 287
Title: Køge sogn kirkebog - 287
Kilde: (Begravelse)
Abbreviation: dødsannoncer
Page: 4
Quality of data: 3
Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1911
Title: database
Fornavn: Ellen Magrethe
Folketælling: opslag 101 - 01236.tif
Date: 1911
Place: Hammershøj, Nr. Herlev, Frederiksborg, Danmark
Note: Jens Jensen-m-16 nov 1877-g-folkek-Rye-1910-Randbøl-husfader-maskinpasser
Signe Jensen-k-1 apr 1881-k-folkek-Mjesing-1911-Randbøl-husmoder
Ellen Jensen-k-5 feb 1905- - -Hersløv- - -barn
Robert Jensen-m-12 jun 1907- - -Smidstrup- - -barn
Henry Jensen-m-31 nov 1910- - -Herløv- - -barn

Object:
Format: jpg
File: D:\Slaegt\DATA6\foto\0041-76.jpg
Title: FT 1911 - opslag 101 - 01236.tif
Y
Y
PHOTO
Folketælling: Date: 1 Feb 1916
Place: Ringkøbing
Note: Folketælling 1916 for Enighedsvej nr. 9 - Forhuset - kvisten i Ringkøbing - fil nr. 00305.tif
navn - køn - født - gift - kronisk syg - stilling - erhverv - arbejdssted - indtægt - skat
Jens Sindholt m 16-11-1877 g nej Fader Maskinpasser kalkandelsfabrikken 1100 - 17,80
Signe Sindholt k 01-04-1881 g nej Moder
Ellen Margrethe Sindholt k 05-02-1906 barn
Henry Valdemar Sindholt m 31-05-1910 barn
Gudrun Marie Sindholt k 28-09-1912 barn
Aksel Villiam Sindholt m 13-09-1914 barn
Object:
Format: jpg
File: D:\Slaegt\DATA6\foto\0041-77.jpg
Title: FT 1916 - Ringkøbing - film 00305.tif
Note: Enighedsvej 9
Y
Y
PHOTO

Retur til hovedside


Leif Lykke Davidsen{I17} (f. , d. ?)
Fornavn: Leif Lykke

Retur til hovedside


Kirsten Schmidt{I18} (f. , d. ?)
Fornavn: Kirsten

Retur til hovedside


Peter Lykke Davidsen{I19} (f. , d. ?)
Fornavn: Peter Lykke

Retur til hovedside


Jon Lykke Davidsen{I20} (f. , d. ?)
Fornavn: Jon Lykke

Retur til hovedside


Denne HTML database er lavet med registeret version afGED4WEB©  icon (hjemmeside link)GED4WEB© version 3.32 .

Retur til hovedside

2012feb09.ged 08.02.2012 - 10:25:00 GMT